Sociale indkøb - arrangementer
På denne side har vi samlet en liste over afholdte arrangementer om sociale indkøb.
Webinar-serie: Sociale indkøb – Praksiseksempler fra Region Midtjylland
I Rummelig imidt har vi sat fokus på sociale hensyn i offentlige indkøb via en række korte torsdags-webinarer.
I Region Midtjylland findes der gode eksempler på anvendelsen af sociale hensyn, hvor et offentligt udbud/indkøb er lykkes med at sikre beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Se mere om de forskellige webinarer og dets indhold nedenfor:
Webinar 1: Lovgrundaget og sociale tildelingskriterier
Torsdag d. 28. maj 2020 kl. 9:00-10:00
På dette webinar så vi nærmere på udbudslovens rammer for sociale hensyn, Aarhus Kommunes’ arbejde med sociale tildelingskriterier som del af et konkret udbud, samt Silkeborg Kommunes nye politiske strategi for sociale hensyn på tværs af afdelingernes indkøbspraksis.
Webinar 2: Udfordringer og beskæftigelsesgevinst
Torsdag d. 4. juni 2020 kl. 9:00-10:00
På dette webinar dykkede vi ned i udfordringerne forbundet med anvendelsen af udbudslovens reserverede kontrakter i praksis. Vi hørte også om Ikast-Brande Kommunes udvikling af sociale beskæftigelseskrav i et udbud, der fortsat med succes hjælper mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job.
Webinar 3: Sociale klausuler og socialt beskæftigelsesansvar
Torsdag d. 11. juni 2020 kl. 9:00-10:00
På dette webinar hørte vi blandt andet om Skanderborg Kommunes offensive arbejde med sociale klausuler i indkøb. Vi hørte også en virksomheds perspektiv på socialt beskæftigelsesansvar i større renoverings- og byggeprojekter.
Webinar 4: Udfordringer og muligheder for anvendelsen af sociale hensyn i offentlige indkøb
Torsdag d. 18. juni 2020 kl. 9:00-10:00
Dagens webinar var en workshop faciliteret af Rummelig imidt. I mindre grupper arbejdede vi med konkrete udfordringer og muligheder for anvendelsen af sociale hensyn i offentlige indkøb fremover.
Seminar: Partnerskaber for offentlige sociale indkøb
Torsdag d. 12. marts 2020 kl. 9:00-13:00
Vi har afholdt seminar om muligheder for - og erfaringer med - sociale hensyn i offentlige indkøb i Region Midtjylland.